Sidevisninger i alt

onsdag den 21. december 2011

8.uge Her er ikke så stille nu.....

Indflyvningen er slut og Molly er landet rigtig godt og nu er vi gået i gang med den rigtige prægning. Hun er en bestemt dame, når hun ikke lige synes hun får nok opmærksomhed laver hun en scene og håber på vi reagerer. Det gjorde vi naturligvis i starten, men da det ikke skal ende med hun styrer os har vi ændret lidt adfærd.
Fra vi næsten har sovet i ske på madrassen, sover hun nu i kurven alene. Det synes hun bestemt var hårdt ikke at være helt tæt, men de sidste 2 dage har hun accepteret den nye tilstand. I aften flytter vi kurven et godt stykke væk fra os. Hun spiser, er glad og meget frisk når hun har sovet.
Vores første minitræning er gennemført i haven med sit samt indkald, dog meget kort, da hun jo har travlt med meget andet. I morgen skal vi alle til hundetræning hos Rolf Andersen for at få de første værktøjer i træningen af Molly, det ser vi meget frem til. Trods vi har haft hund før skal vi lige have pudset formen af...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar